Overløbsregistrering med 10 sek. logning – D-Log® M2
Kravene til dokumentation af overløb er skærpet markant de seneste år. Registrering skal være præcis, kontinuerlig og driftssikker – også under kraftige regnhændelser. Samtidig stiller NIS2 øgede krav til robusthed og datasikkerhed i kritisk infrastruktur..
D-Log® M2 er udviklet til denne virkelighed: en 100 % trådløs løsning bestående af D-Log® M2 logger og en 60 GHz radar til præcis niveaumåling – designet til dokumenterbar overløbsregistrering og mange års stabil drift.
Præcis registrering – hvert 10. sekund
I overløbsbygværker og bassiner er hurtig og pålidelig registrering afgørende – både af hensyn til miljø og myndighedskrav.
D-Log® M2 arbejder med et måle- og loggeinterval på 10 sekunder, hvilket giver et detaljeret og dokumenterbart datagrundlag for:
- Overløbsregistrering
- Niveaumåling i brønde og bassiner
- Flowberegning baseret på niveau
Den korte målecyklus kombineret med batteridrift på 10 år giver en løsning, der både er detaljeret og driftsøkonomisk.
Den tilhørende 60 GHz radar leverer berøringsfri niveaumåling med høj præcision og smal 4° strålevinkel. Radarbaseret måling er velegnet i aggressive og fugtige spildevandsmiljøer, hvor stabilitet og minimal vedligeholdelse er afgørende.

Trådløs datalogger. 100 % trådløs – uden kabelføring
Installation i eksisterende ledningsnet er ofte udfordret af adgangsforhold og manglende strømforsyning. Her er den trådløse arkitektur en klar fordel og D-Log® M2 er udviklet til netop disse forhold.:
- 100 % trådløs
- Batteridrevet med 10 års levetid
- Kommunikerer via LTE-M / NB-IoT
- ATEX Zone 1-godkendt
- IP68/IP69-klassificeret
Enheden kan installeres direkte i brønde uden etablering af ekstern strøm eller kabelføring. Det reducerer installationsomkostninger og eliminerer f.eks rotteangreb og graveskader på sårbare signalkabler.
Loggeren overvåger også løbende batteristatus og signalstyrke, hvilket giver forudsigelig planlægning af vedligehold.
Prioriterede alarmer ved kritiske hændelser
D-Log® M2 kan konfigureres med alarmgrænser for definerede hændelser, fx overløb, kritiske niveauer eller tekniske driftsforhold.
Ved overskridelse af fastsatte tærskler sendes prioriteret SMS og/eller e-mail til relevante driftspersoner, så der kan reageres hurtigt.
Alarmfunktionen understøtter både den daglige drift og dokumentation af hændelsesforløb.
Datasikkerhed og compliance. Dokumentation – klar til myndighedskrav
D-Log® M2 er udviklet til dokumenterbar overløbsregistrering.
Data lagres lokalt og overføres via LTE-M / NB-IoT til en cloudløsning med krypteret dataoverførsel. Data behandles i et ISO 27001-certificeret cloudmiljø.
Data via API til integration i eksisterende systemer og myndighedsindberetning, herunder fx PULS.
Løsningen understøtter myndighedsrapportering og kan indgå i organisationens arbejde med NIS2-krav.
Robust konstruktion til spildevandsmiljøer
Spildevandsmiljøer stiller høje krav til udstyr. D-Log® M2 er konstrueret til installation i områder med eksplosionsfare samt fugtige miljøer og er IP68 klassificeret.
Driftstemperaturområdet er −20 °C til +50 °C.
ATEX Zone 1 godkendelsen gør systemet egnet til installation i områder med eksplosiv atmosfære – uden behov for ekstra kapslinger.
Specialiseret – ikke generisk
D-Log® M2 er ikke en generel IoT-platform.
Det er et specialiseret driftsværktøj udviklet til præcis og dokumenterbar overløbsregistrering i kritisk infrastruktur.
Med 10 sekunders logning, 60 GHz radar og 10 års batteridrift leverer systemet den stabilitet og dokumentation, som moderne forsyninger efterspørger.
Vil du vide mere om D-Log® M2, er du velkommen til at kontakte os for teknisk dialog og rådgivning.
Se også mere om D-Log® M2 her